Belimo Manifold

Pålidelig energifordeling med ny Belimo Manifold


Belimo leverer nu også en pålidelig manifold til fordeling af energi. Pålidelig fordi kombinationen af en manifold i rustfrit stål og Belimos pålidelige kugleventiler giver både høj kvalitet og driftssikkerhed. Og de kombineres samtidig med Belimos effektive elektriske motorer, der har et meget lavt energiforbrug.

Pålidelige, tætlukkende kugleventiler

Belimo Manifold udnytter den velkendte, pålidelige kugleventil, som Belimo har produceret i mange år. Kugleventilerne har flere fordele – blandt andet er de selvrensende, så der sætter sig ikke skidt eller belægninger, som med tiden gør ventilerne utætte. Belimos kugleventiler lukker helt tæt, også efter flere års brug. Endda også efter at have stået i samme position i meget lang tid. Kugleventiler sætter sig heller ikke fast i en position, så du mister kontrollen over energifordelingen – og som nævnt opstår der heller ikke små utætheder, som energi kan pible unyttigt igennem. Du bevarer kontrollen, og din energifordeling er pålidelig i mange år fremover.

Meget lavt energiforbrug

Endnu en fordel ved Belimos kugleventiler er, at de ikke kræver moment for at opretholde den indstillede position. Det betyder, at de elektriske motorer kan nøjes med et minimalt energiforbrug (0,2 W), når ventilerne er i de ønskede positioner. 

Det giver store energibesparelser – især sammenlignet med traditionelle, termiske ventilmotorer, der kræver energi for at holde positionen, og som i sig selv har et stort, løbende varmetab. 

Alt i alt giver kugleventiler og elmotorer betydelige besparelser på både energi og omkostninger over hele installationens livscyklus. På både vedligeholdelses- og driftsbudgettet.

 

Både til varme og køl

Belimo Manifold er oplagt til gulvvarmesystemer og en lang række andre installationer, der kræver pålidelig fordeling af temperaturer og energi. Den virker i både varme- og køleløsninger. Du får en pålidelig løsning med reduceret risiko for pendling.

 

Få en energifordeler der matcher dit projekt

Belimo energifordeler er bygget op som et fleksibelt modulsystem. Det betyder, at du kan vælge den manifold og kontrolboks, du har behov for og sætte dem sammen med de ventiler og de motorer, der passer til dit projekt. Du får dermed en løsning, der passer til projektet og bygningen, og du er fri for de tidskrævende udfordringer, ufleksible standardprodukter giver på byggepladsen. Og hvis du ønsker det, kan du få din energifordeler leveret som en samlet enhed med Belimo Customised Products. Så er det hele samlet på fabrikken og har afpassede kabellængder, monterede stik og den ønskede programmering. Lige til at montere.

Nem at montere

Der er også sørget for, at manifold, ventiler, motorer m.m. er lette at montere. Manifolden kan blot klikkes på beslaget, og motorerne kan også klikkes på ventilerne. Begge dele uden brug af værktøj. Den nemme montage er en detalje, Belimo vægter højt, så det er både nemt og tidsbe-sparende for montøren.

Der er 5 års garanti på Belimo Manifold, ventiler, motorer m.m. Det er der på alle Belimos produkter, og alle komponenter bliver testet, før de forlader fabrikken.

Energifordeler fra Belimo giver en række fordele:

  • Lavt energiforbrug
  • Intet energitab (ventiler holder helt tæt)
  • Vedligeholdelsesfri og selvrensende
  • Høj driftssikkerhed
  • Ventiler sætter sig aldrig fast 
  • Høj kontrolstabilitet og reduceret tendens til pendling
  • Skræddersyede løsninger
  • Nem og hurtig montering
  • Integration i bygningsstyringssystemet med bus

 

 

Kontakt os hos Belimo, hvis du vil høre mere om dine muligheder med Belimo Manifold. 

Find produkterne her.

Eller download denne brochure (pdf).

Ring til Claes, eller en af
vores andre kolleger, i dag.

Vi er sikre på at de kan hjælpe dig
med alt mellem luft og vand!

Ring på tlf. 86 52 44 00