Derfor kan indeluft nogle gange indeholde mindre CO2 end udeluften

• Betonen i bygninger optager CO2 fra luften
• Lavt CO2-indhold kan fejlkalibrere nogle typer sensorer
• Fejlkalibrerede sensorer gør ventilationsanlæg dyre i drift

Frisk luft er sundere end luft fuld af CO2

Udeluft – det, vi kalder ”frisk luft” – er den gængse målestok for sund, naturlig luft. Luften inde i bygninger bliver blandt andet ”forurenet” af os mennesker. Hver gang vi trækker vejret, udånder vi CO2, og når vi gør det inden døre, stiger indholdet af CO2 i det rum, vi trækker vejret i. Når luftens CO2-indhold bliver for højt, falder komforten. Vi får hovedpine, koncentrationsbesvær og andre symptomer. Det er derfor, der er ventilation i bygninger. For at udskifte den forurenede indeluft med frisk luft udefra, og dermed holde CO2-indholdet nede – helst tæt på det naturlige indhold i den friske luft, som i dag ligger på ca. 430 ppm (parts per million) [1]. 

CO2-indholdet er en god indikator for luftkvaliteten

CO2-indholdet er en god indikator for luftkvaliteten i et rum. For højt CO2-indhold nedsætter komforten – men kan hverken ses eller lugtes. Sensorer kan registrere CO2-indholdet, og regulerer derudfra behovet for ventilation, så luftkvaliteten, og dermed rumkomforten, holdes god. Ventilationen sender frisk udeluft ind, og indeluft med højt CO2-indhold ud.

Det er vigtigt, at sensorerne er pålidelige. Hvis de registrerer for lave måleværdier, bliver der ikke ventileret nok, og rumkomforten bliver dårlig. Hvis de registrerer for høje måleværdier, kører ventilationsanlægget unødigt, og energiforbruget bliver for højt.

Mange sensorer kalibreres med ABC

Mange sensorer er udstyret med Automatic Background Calibration, også kaldet ABC. Det er en metode, hvor sensoren automatisk justerer sig selv ud fra en antagelse om, at den laveste målte værdi over tid svarer til frisk udeluft. Fordi den friske udeluft indeholder ca. 430 ppm CO2, vil mange ABC-kalibrerende sensorer opfatte en måling under 400 ppm CO2 som en fejl. En måling på 300 ppm CO2, vil derfor justere sensoren, så en tilsvarende måling fremover registreres som 400 ppm CO2. Ud fra en logik om, at luften aldrig kan indeholde mindre CO2 end den friske udeluft. Men det kan luften i en moderne bygning godt.

Hent Belimos brochure ”CO2-måleværdier under 400 ppm –fejl eller virkelighed?” her.

CO2-måling med ABC-funktionalitet 

Beton optager CO2 gennem karbonatisering

De fleste bygninger har i dag beton i vægge, søjler, gulve og lofter. Beton indeholder calciumhydroxid (Ca(OH)2). Denne calciumhydroxid reagerer med CO2 i luften, og danner calciumcarbonat (CaCO3) og vand (H2O). Det kaldes karbonatisering. I rum, hvor der ofte er mennesker, og luften jævnligt udskiftes, har karbonatiseringen ikke den store betydning for CO2-indholdet i luften. Der bliver hele tiden tilføjet ny CO2 fra menneskernes udånding og fra udeluften. Men hvis et rum eller en bygning står ubenyttet hen i en periode, og ventilationen også er stoppet, vil luftens CO2-indhold falde, fordi betonen stille og roligt optager CO2 fra luften. Det kan f.eks. være skoler og erhvervsbygninger, der står tomme (og uventilerede) i weekender og ferier. 

Læs mere om karbonatisering i Dansk Betonforenings Betonhåndbog her 

I ferien falder CO2-indholdet til under 400 ppm

I løbet af f.eks. sommerferien, hvor klasseværelser typisk står uventileret i flere uger, kan CO2-indholdet i luften falde til under 400 ppm. Det vil en ABC-sensor registrere og derfor rekalibrere, så et lavere CO2-indhold – f.eks. 200 ppm – bliver målt til værdien 400 ppm. Når skolebørnene vender tilbage efter ferien – og skolen igen ventileres – vil sensoren registrere CO2-indholdet højere, end det reelt er. Og derfor ventilere mere end nødvendigt. Faktisk kan den friske udeluft, der tilføres, og som indeholder 430 ppm CO2, aldrig bringe CO2-indholdet ned på de 200 ppm, som sensoren tror, er 400 ppm. Derfor vil sensorerne få ventilationsanlægget til at køre hele tiden, og det giver et alt for stort energiforbrug og unødigt slid på ventilationsanlægget.

Læs mere om måling af CO2-optagelse i beton i en skolebygning i denne Bauphysik-artikel fra universitetet i Kassel, Tyskland (på tysk).

Under 350 ppm CO2 på 18 timer

Belimo har lavet to forsøg med måling af CO2-indholdet i en lukket kasse – ét med et betonelement i kassen og ét uden betonelement. Målingerne her viser entydigt, at betonelementet kan reducere CO2-indholdet i luften. CO2-indholdet i kassen med beton nåede ned under 350 ppm på bare 18 timer.

Læs Belimo Danmarks forsøg med CO2-måling i lukkede kasser her.

Sensorer du kan stole på

Det er svært at styre det, du ikke kan måle. Det har Belimo sagt i mange år. Og hvis dine målinger ikke er korrekte, er det lige så umuligt at styre. Så kvaliteten af de sensorer, som et ventilationsanlæg skal styre efter, er afgørende for kvaliteten af anlæggets drift. Belimo leverer CO2-sensorer, der er baseret på NDIR-teknologi, der registrerer CO2 via infrarøde lysstråler. Sensorerne bevarer deres fabrikskalibrering – uanset hvor lave CO2-mængder, de måler – og justeres for ældning ved en indbygget kontrolsensor. Hvis det infrarøde lys taber intensitet hen over årene, tilpasser sensoren sine måleværdier derefter. Ikke efter fastsatte minimumsforventninger og ABC-logik.

Kontrol i Mølholm dokumenterer sensorernes pålidelighed

På Mølholm Privathospital undrede man sig over CO2-målingerne fra Belimos paneler. Panelerne målte nemlig CO2-niveauer under 300 ppm, hvilket kan virke usandsynligt, hvis man ikke tager højde for karbonatisering. Grundige kontrolmålinger med avancerede sensorer viste dog tydeligt, at Belimo-panelernes målinger lå inden for toleranceværdierne. Resultatet bekræftede, at CO2-niveauer under 300 ppm kan være helt reelle, og at de installerede Belimo-sensorer leverer pålidelige målinger til sikker og energieffektiv ventilationsstyring.

Læs rapporten om CO2-målinger på Mølholm Privathospital her

Læs mere om Belimos sensorer her. 

Og spørg Belimos tekniske support om karbonatisering og valg af sensorer på

tlf. 86 52 44 00 eller info@belimo.dk