Ny teknisk konsulent med 35 års erfaring

Ny teknisk konsulent med 35 års erfaring

Bjarne Birkbak er ny teknisk konsulent hos Belimo. Og det er en erfaren kapacitet, vi dermed har fået med på holdet. Bjarne har ca. 35 års erfaring med køle-, varme- og ventilationsanlæg. Både hands-on og dimensionering.

 

Dimensionering, bestykning og rådgivning om HVAC

Bjarne begyndte som køletekniker hos en større VVS- og ventilationsvirksomhed, hvor han med tiden avancerede til entrepriseleder for køle- og ventilationsanlæg. Siden har han været salgsingeniør i grossistleddet og teknisk rådgiver inden for køle-, varme og ventilationsanlæg. Så det er mange års erfaring med dimensionering og bestykning af HVAC, du får adgang til, når du taler med Bjarne i Belimo support.

 

Har arbejdet med Belimo produkter i mange år

Allerede inden Bjarne begyndte hos Belimo, havde han kendskab til en del af Belimos produkter – kvaliteten og pålideligheden – både fra sin tid i VVS- og ventilation og som salgsingeniør og rådgiver. Selv om han har arbejdet mest med Belimos produkter til styring af luft, er han også godt inde i styring af vand med erfaring fra dimensionering og installation af luft-vand køling og varme. Du kan ringe til Bjarne på Belimo support på tlf. 8652 4400.

 

Fokus på opgaven og koncentration

Evnen til at fokusere på opgaven og yde en koncentreret indsats bruger Bjarne også i sin fritid. Han er nemlig én af Danmarks forholdsvis få buejægere. Det kræver stor koncentration at komme inden for 20 meter af et bytte. Og præcision at ramme det sikkert. Bjarne tager på buejagt i både Danmark og udlandet. Blandt andet i Afrika. Men i arbejdstiden kan du altså få ham i tale om varme-, køle- og ventilationsanlæg hos Belimo support.