Website_Belimo_Stillingsannonce_Salg_Support.jpg

Trives du med salg, og trives du med support på højt teknisk niveau. Tager du ansvar, så har vi jobbet til dig inden for spjældmotorer, ventiler og ventilmotorer samt sensorer til regulering af luft og vand i varme- og ventilationsanlæg.

Belimo A/S er en virksomhed i sund vækst, og du skal hjælpe os med at styrke denne vækst ved at supportere vores kunder med din rådgivning og viden. Vi afsætter og supporterer hele vores program inden for komponenter til styring og regulering af luft og vand i ventilations-, varme- og køleanlæg til professionelle brugere i Danmark.

Jobbet

  • Varetage indgående henvendelser og betjening af kunder inden for teknisk rådgivning
  • Udføre ordre support i nødvendigt omfang
  • Udføre servicebesøg og salgsbesøg i nødvendigt omfang
  • Afholde produktseminarer
  • Supportere på vores Thermokon-produkter
  • Udarbejde nødvendige tekniske datablade
  • Deltage i den tekniske kontakt med vores leverandører
  • I nødvendigt omfang være fleksibel på arbejdsopgaverne

 

Kvalifikationer

  • Du kan have en bred teknisk baggrund, eks. Inden for CTS/ventilation eller automatik.
  • Du er måske uddannet CTS-tekniker, klimatekniker eller maskinmester e.l.
  • Du er IT-bruger på højt niveau og har evt. kendskab til SAP Business One
  • Du taler og skriver engelsk
  • Du taler og skriver måske tysk

 

Din profil

  • Du er selvstændig og ansvarlig i din tilgang til dine opgaver
  • Du evner at sætte dig ind i tekniske opgaver og produkter, men er samtidig udadvendt og kommunikerende
  • Du sætter pris på at arbejde i team og mister ikke tråden, når der er travlt
  • Du har gode kommunikationsevner og kan begå dig over for kollegaer og kunder
  • Du er ukompliceret og bidrager til en positiv stemning

 

Det får du hos Belimo A/S

  • Et alsidigt og udfordrende job hos et af verdens førende brands
  • Der er gode udviklingsmuligheder, og du vil løbende få opkvalificeret din viden
  • Du får frihed under ansvar og en bred kontaktflade
  • En travl, dynamisk samt varieret arbejdsdag
  • Ordnede forhold samt løn- og ansættelsesvilkår, som matcher dine kvalifikationer

 

Ansøgning og frist

Send din ansøgning og CV senest d. 16/4-2021 pr. mail til: of@belimo.dk 

Din ansøgning mærkes ”Belimo, Salg og support”.

 

Om Belimo i Danmark

Belimo A/S, http://belimo.dk har siden 1981 været uafhængig dansk agent for Belimo AG Schweiz. Vi har en hel unik position på markedet. Vi afsætter produkter fra en af verdens mest respekterede producenter inden for branchen. De har mere end 1.900 ansatte fordelt over 80 lande og en årlig produktion på ca. 5,6 mio. enheder.

I Danmark er vi et selvstændigt team med mere end 30 års viden og indsigt i danske forhold og marked. Hos os er kundens behov altid i centrum, og vores fornemmeste opgave er at bidrage til kundernes succes. Vi ved altid alt, hvad der er værd at vide om regulering og styring af luft og vand – og stiller vores ekspertise til rådighed hurtigt og uden beregning for alle kunder. Vi er altid nemme at få fat i og snakke med – professionelle med et glimt i øjet.

 

)