Ring til Flemming, eller en af
vores andre kolleger, i dag.
Vi er sikre på at de kan hjælpe dig
med alt mellem luft og vand!
Indkøbskurv
Der er ingen produkter i din indkøbskurv.
Subtotal ex. moms:
Logind og bestil
Bestil som ny kunde
Oprettelse af en konto har mange fordele:
Den trykuafhængige karakteriserede zoneventil, PIQCV, fra Belimo giver varme- og kølefunktioner præcis den mængde vand, der er nødvendig. Og det er uanset, hvordan det hydrauliske tryk i anlægget stiger eller falder i løbet af en dag – f.eks. i spidsbelastningsperioder.
Se fordelene ved PIQCV på ca. 2 minutter i denne video:
Belimos PIQCV giver den korrekte vandmængde under alle forhold. Den trykuafhængige ventil sikrer, at der bliver sendt den indstillede vandmængde hen over køle-/varmelofter, zone-flader eller lignende installationer, også selv om vandtrykket falder i f.eks. spidsbelastningsperioder – eller ved lav drift. Det sikrer den ønskede temperatur og komfort i rummene.
Den trykuafhængige zoneventil er hurtig at installere. Dels fordi det ikke er nødvendigt at afbalancere systemet, hvilket ellers kan være tidskrævende. Og dels fordi det kompakte design betyder at der er plads til at montere PIQCV stort set alle steder. Den elektriske motor rager ikke mere end godt fem centimeter op, og kan sidde både vandret og lodret, over eller på siden af røret – blot den ikke sidder under ventilen. Motoren klikkes også blot på uden brug af værktøj. Nemt og enkelt. Og det er lige så let at indstille max-flow på en skala på ventilens motor.
Ud over at spare dyre montørtimer, sparer PIQCV dig også for en afbalanceringsventil. Den er overflødig takket være den trykuafhængige PIQCV. Det sparer også mere montørtid, når der ikke skal monteres en afbalanceringsventil. Samtidig er der mindre behov for pumpeenergi i anlægget. Selv om trykket falder, leverer ventilen stadig den ønskede mængde vand. Pumpen behøver altså ikke kompensere for spidsbelastningen, men kan sættes til et minimum.
Kugleventilen i en PIQCV er både tætlukkende, selvrensende og energibesparende. Kuglehovedet i ventilen drejer automatisk eventuelt smuds eller kalk af, så ventilen er lige så tætlukkende efter flere års drift, som den dag, den bliver monteret. Og eftersom kugleventilen åbner og lukker med en drejebevægelse, skal motorens drejning ikke konverteres til en lineær bevægelse. Hermed undgår du de ekstra sliddele og det indbyggede energitab, der kan være i sædeventiler.
Alle Belimos produkter testes, inden de forlader fabrikken, og er dækket af fem års garanti.
Vil du vide mere, kan du downloade brochuren her eller spørge Belimo om PIQCV. Ring til vores tekniske support på tlf. 86 52 44 00 eller skriv til support@belimo.dk
PIQCV er mekaniske trykuafhængige zoneventiler. Belimo leverer også elektroniske trykuafhængige ventiler, EPIV og EPIV4.
Vi bruger cookies til at tilpasse vores indhold og annoncer, til at vise dig funktioner til sociale medier og til at analysere vores trafik. Vi deler også oplysninger om din brug af vores hjemmeside med vores partnere inden for sociale medier, annonceringspartnere og analysepartnere. Vores partnere kan kombinere disse data med andre oplysninger, du har givet dem, eller som de har indsamlet fra din brug af deres tjenester. Vis detaljer.