Vi søger dynamisk support-tekniker

  • Trives du med support på højt teknisk niveau, og ligger det naturligt til dig at tage ansvar? Så har vi jobbet til dig inden for spjældmotorer, ventiler og ventilmotorer samt sensorer til regulering af luft og vand i varme- og ventilationsanlæg.

Belimo A/S i Skanderborg er en virksomhed i sund vækst, og du skal hjælpe os med at styrke denne vækst ved at supportere vores kunder med din rådgivning og viden. Vi afsætter og suppor-terer hele vores program inden for komponenter til styring og regulering af luft og vand i ventilations-, varme- og køleanlæg, til den professionelle bruger i Danmark.

 

Jobbet

  • Varetage indgående henvendelse og betjening af kunder inden for teknisk rådgivning fra vores kontor i Skanderborg
  • Udføre ordresupport i nødvendigt omfang
  • Udføre servicebesøg og salgsbesøg i begrænset omfang
  • Afholde produktseminarer
  • Supportere på vores Thermokon-produkter
  • Udarbejde nødvendigt teknisk materiale/præsentation
  • Deltage i den tekniske kontakt med vores leverandører
  • I nødvendigt omfang være fleksibel på arbejdsopgaverne
     

Kvalifikationer

  • Du kan have en bred teknisk baggrund, f.eks. inden for CTS/ventilation/ventiler eller automatik.
  • Du er måske uddannet CTS-tekniker, klimatekniker eller maskinmester e.l.
  • Du er IT-bruger på højt niveau og har evt. kendskab til SAP Business One.
  • Du taler og skriver engelsk.
  • Du taler og skriver måske tysk.
     

Din profil

  • Du er selvstændig og ansvarlig i din tilgang til dine opgaver.
  • Du evner at sætte dig ind i tekniske opgaver og produkter, men er samtidig udadvendt og kommunikerende.
  • Du sætter pris på at arbejde i et team og mister ikke overblikket, når der er travlt.
  • Du har gode kommunikationsevner og kan begå dig over for kollegaer og kunder.
  • Du er ukompliceret og bidrager til en positiv stemning.
     

Det får du hos Belimo A/S

  • Et alsidigt og udfordrende job hos et af verdens førende brands
  • Gode udviklingsmuligheder, og du vil løbende få opkvalificeret din viden
  • Frihed under ansvar og en bred kontaktflade
  • En travl, dynamisk og varieret arbejdsdag
  • Ordnede forhold og løn- og ansættelsesvilkår, som matcher dine kvalifikationer
     

Ansøgning

Send din ansøgning og CV pr. mail – mærkes ”Belimo, Support” til direktør Ole Fornill på: of@belimo.dk eller evt. kontakt på 4092 4588.

 

Om Belimo i Danmark

Belimo A/S har siden 1981 været uafhængig dansk agent for Belimo Automation AG Schweiz. Vi har en helt unik position på markedet. Vi afsætter produkter fra en af verdens mest respekterede producenter inden for branchen. De har mere end 1.900 ansatte fordelt over 80 lande og en årlig produktion på ca. 7,8 mio. enheder. Totalomsætning i 2022 var 5,7 mia. DKK.

I Danmark er vi et selvstændigt team med mere end 30 års viden og indsigt i danske forhold og marked. Hos os er kundens behov altid i centrum, og vores fornemmeste opgave er at bidrage til 

vores kunders succes. Vi ved altid alt, hvad der er værd at vide om regulering og styring af luft og vand – og stiller vores ekspertise til rådighed hurtigt og uden beregning for alle kunder. Vi er altid nemme at få fat i, snakke med – professionelle med et glimt i øjet.